Gå direkte til indhold

Få en frivillig-ansvarlig

Uden frivillige, ingen forening – så enkelt kan det siges. En velfungerende forening kræver frivillige på mange niveauer: Fra bestyrelsen, som lægger den overordnede strategi til forældre og aktive, der hjælper med praktiske opgaver i hverdagen og ved arrangementer i foreningen.

DIF anbefaler, at alle foreninger får en frivillig-ansvarlig, som sørger for at koordinere og organisere frivilligheden i foreningen. En frivillig-ansvarlig kan være én person eller et team.

DIF anbefaler, at den frivillig-ansvarlige er medlem af bestyrelsen, og at der ikke er personsammenfald med andre poster som fx formand, kasserer, ungdomsformand mv.

Den nye funktion som frivillig-ansvarlig ligger i forlængelse af DIF's anbefaling om, at foreningen laver en plan for det frivillige arbejde – en frivillighedsstrategi.

Hvad er den frivillig-ansvarliges funktion?
Den frivillig-ansvarlige skal ikke lave listen over, hvem der kører til kamp, men skal sikre, at en af forældrene tager opgaven som kørselskoordinator. Den frivillig-ansvarlige skal heller ikke sørge for, at nye medlemmer bydes velkommen i klubben, men organisere at andre tager opgaven med at lave en velkomstfolder og byde velkommen. Man kan sammenligne en frivillig-ansvarlig i foreningen med en HR-ansvarlig i erhvervslivet. Ofte vil den frivillig-ansvarlige være en udadvendt person, som er god til at kommunikere, og som kan sætte tingene i system.

Hent folderen 'Pas godt på de frivillige: Få en frivillig-ansvarlig'. 

 

 

En frivillig-ansvarlig gør…
…det nemmere at få frivillige
…frivilligheden synlig
…det lettere at være frivillig

Hvad laver en frivillig-ansvarlig?

• Skaber overblik
• Finder frivillige
• Organiserer hverdagen
• Plejer og anerkender de frivillige
• Gør de frivillige endnu bedre

Information omkring brug af cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også infomation om, hvordan du bruger dif.dk. Årsagen er, at vi gerne vil forbedre den for dig og alle andre. Vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre ind på siden, accepterer du vores brug af cookies.




Accepter